Planter

Planteholdsopgave

Vi har fået tildelt et plantebed på skolen, hvor vi skal plante nogle frø. Meningen er vi skal følge og vedligeholde dette bed det halvår vi har natur og udeliv. 

1. blogindlæg

Beskriver hvilke frø gruppen vil eksperimentere med at få til at spire samt hvilken foreløbig litteratur, der anvendes (ud over den obligatoriske: Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis). Læs også gerne: Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv

Hvad har vi plantet og hvordan plantes de?

- Vi har valgt at ekspermentere med forskellige frø

- i vores højbede har vi planet radiser, solsikker, gulerødder, løg, kartoffel, blomsterkarse

- i et drivhus indendørs har vi sået dadel, citron, rød og gul chili, avocado og vandmelon 

- Citron de kræver en del sol, og det skal være over 15 gr. hold jorden fugtig og ikke våd. 

- Dadler slib stenen lidt med sandpapir, og lægges 3 cm ned i jorden. Stilles i en solrig vindueskarm.

- Chilli de skal dækkes til med 1/2 cm jord, og de skal have 22-25 gr for, at spire. De skal stilles et lunt sted. Vi har sat dem i et lille væksthus. Spray med vand en gang om dagen for at holde fugtigt.

- Vandmelon skal stå i et varmt drivhus i potter. vandmelon vokser hurtigt, når den er godt etableret, så genplantes i 16-18 liters stor potte. Halv spagnum og halv kompost, sørg for at give den rigeligt med vand og gødning, da dens vækst ikke må gå i stå. Den skal have et par sprøjt vand ugentligt, da den trives bedst under fugtige forhold.

- Avocado rens den og fjern det brune skind, stik tandstikker i den. Og sæt den i et glas vand hvor den er to cm dækket. når den er 15 cm skal den plantes i en potte, den skal have vand hele tiden. 

- Radiser skal såes i rækker, i en dybde på 1-1,5 cm. der skal være 15 cm mellem rækkerne.

  trives bedst i let porøs og fugtigt jord, der ikke er for rig på nærigsstoffer. De trives ved højbed muld, og må ikke få direkte sollys hele dagen. 

- Solsikker nem at dyrke i veldrænet og næringsrig jord. Den skal have regelmæssig vanding og et solrigt sted. Den kan såes direkte i jorden, så snart jorden er varmet op.

- Gulerødder 2 - 5 cm i rækken og 1-2 cm ned i jorden. Når de er blevet til babygulerødder skal man tage hver anden væk. De skal holdes fugtige, men man skal passe på med for meget vand efter en tør periode, da dette kan give revner i guleroden.

- Løg vi har valgt et spiret løg. man skal egentligt plante den i potte, men vi har sat den i vores højbed. Spiren skal vendes opad og halvdelen af løget skal dækkes med jord. Den grønne spire vil gå i stok og få blomster. De skal have nok vand, da de ikke tåler at tørre ud. Derudover skal man fjerne ukrudt rundt om, da de ikke tåler konkurrence. 

- kartofler de forspirret kartofler skal i en dyb beholder, og de skal i om foråret om om sommeren skulle spiret gerne være ca 2 cm. De skal ligges i jorden med spiret op ad, de skal dækkes til med 20 cm jord, jorden skal vandes godt. Det skal være et lunt og solrigt sted de plantes.

- blomsterkarse: De skal 2 cm ned i fint jord og holdes fugtige under spiringen. der skal være 20 cm mellem planterne. Der skal være 70 Cm mellem rækkerne. De skal være i sol og halv skygge. de tager 10-14 dage om at spire

Hvad ved vi om planter 

Hvad er et frø? 

Kerner er frø der er inde i frugter eller grøntsager. Frø indeholder alle de ting der skal til for at frøet kan spire, samt energi der skal til for spireren at bryde skallen af frøet og slå rod. frøet består af fire dele nemlig kimblade, kim, skal og frøhvide. 

Kim= Er en en miniplante som består af en rod og en knop, som forbindes af en stængel. knoppen er en stængel og de første blade. 

Kimblade= Er dem der har den nærning frøet skal bruge for at spire. Det er oftes kulhydrater fræet bruger, men nogle bruger også fedt/olie. jo mere energi frøet bruger jo mindre bliver kimbladene og tilsidst forsvinder de. Man bruger også betegnelsen kimblade om de første blade der kommer til syne over jorden. 

Skal= er den der sidder som et skjold rundt om kimen og næringen. Det er forskelligt hvor tyk skallen er alt efter hvor hurtigt frøet optager vand til spiring. Nogle skaller kan indeholde nogle kemiskestoffer der gør at planten ikke kan vokse før forholdene er gode nok til at frøet/spiren kan overleve. Skallen er oftest en brunlig farve som kan bruges til camuflage i jorden, så frøet ikke bliver spist af andre dyr. 

Frøhvide= nogle frø har en ekstra energireserve som kan bruges når frøet spirer. frøhviden er meget forskellige fra frø til frø. hos nogle frø er kimbladene dem der giver den fornødne energi og hos andre er det frøhviden der den vigtigste kilde. 

Kilde Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner

Hvad er en plante / plantens forskellige dele? 

Hvad gør en plante til en plante: langt de fleste planter er kendetegnede ved at de har grønne blande, stængler og rødder og at de fleste planter der laver blomster og frø. 

Derfor er der en stor gruppe planter som hedder frø planter, og de deles op i 2

Nøgenføede: det er fx nåletræer der danner kogler med frø

Dækføede: det er planter der har frø der er dækket og beskyttet af frugtkød eller skal uden om frøet.

Vind boret spore: planter der bruger vinden til at sprede sine spore, isteden for at bruge frø.

Blomsten er det vigtigste på en frøplante, det er blomsten opgave og skabe opmærksomhed på planten så den kan blive befrugtet, udvilke frø og sikre sin overlevelse og frem tid. 

bægerbladene: de er ofte grønne. De beskytter blomsterknoppen mod udtøring og slitage i knopstadiet.

kronblade: det er dem der har forskellige  farver, former og størrelser alt efter hvad for en plante det er. Deres fokntion er at være blikfang og landingsbane.

støvbladene: Tynde tråde der har to støv sække i spidserne, De produsere pollenkorn som er transport for plantens hanlige kønsceller

Frugtanlæg: 

Støvfang: Fanger støv, det vil sige pollenkorn så den kan blive befrugtet. 

griffel: pollen celler kan udvikle sig

Frugtknude: beskytter sædceller. 

stilk: 

Niels Ejbye-Ernst: natur og udeliv 

Formeringsformer. 

Da planter ikke kan flytte sig for at formere sig skal de bruge andre måder i naturen for at sikre sig de fører deres race videre. Dette sker ved besøvning. Støvfanget skal fange de pollenkorn insekter eller vinden kommer med. de pollenkorn som er fra samme plante vil kunne spire på støvfanget. pollenrørscellen sender et pollerør ned gennem griflen. den vej igenne flyder to sædceller ned til frugtknuden hvor frøanlæggene ligger. Nede i frøanlæggene ligger ægcellerne. hvor at frøanlægget skal kunne udvikle frø skal den befrugtes af to sædceller. Den ene sædcelle skal bruges til til at befrugte ægcellen og danne kimen mens den anden sædcelle smelter sammen med en anden ægcelle og danner frøhviden.  

Insektbestøvning= Er hvor insekter transportere pollen for blomsterne/planten. insekterne får føde i form af plantevæv, pollen og netark og planten får transporteret dens pollen fra den ene blomst til den anden. hvis bierne og planterne har et tæt blomst-bestøverforhold giver sikre det insekterne føde, men det gør også planten er mere afhængig og sårbar. Man kan se på blomsten hvilken bestøver den har ved at kigge på form, størrelse, placering, farve, duft, belønning, nektar og blomstring. De vigtigste bestøvere er bier, humlebier og hvepse som har stor betydning for de afgrøder vi lever af 

Vindbestøvning= Planten bruger vinden til at transportere sine frø. 

Fotosyntes

Planter har brug for fotosyntese, der er plantens energi. De kulhydrater, der dannes ved fotosyntese, bruger planten til andre kemiske processer, sådan at planten kan vokse. Planten absorberer energi fra solen i dens celler, ved hjælp af af stoffet klorofyl, som findes i alle grønne plantedele. kuldioxid optages i bladene gennem små huller (spalteåbninger) i blad overfladen, som kan åbne og lukke afhængigt af plantens behov. tidpunkt på dagen og vejrforholdene. Ved at bruge energien fra sollyset omdanner planterne vand og kuldioxid til glukose, som derefter omdannes til kulhydrater som fx stivelse. Vand optages fra jorden af rødderne og transporteres op gennem stænglen eller stammen til bladene. (Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke. ISBN: 9788792949561 S. 26)

Forskellige dyrkningsforhold: Potter, drivbænke mv. beskrives. Lav evt. en tegning / plakat.

Urtepotter der skal man sørge for at have drænhuller i bunden. det er bedst med småpotter, så kan planterne flyttes over i større efterhånden som de vokser.

potter af spagnum og genbrugspap er velegnede til de helt små planter, da de kan sættes hele over i den næste potte uden at forstyrre rødderne.

Såbakker bruges hvis man vil så mange små kerner på en gang. Disse er lavet af kraftig plastik.

Opvarmet spirekasse dette vil gøre at kernerne vil spire hurtigere. spirekassen har en bakke og et låg, men har desuden elektrisk opvarmning i bunden.

Genbrugsbeholdere skal være fuldstændigt rene, da gammel og fordærvede fødevarer kan sprede sygdomme til planten. (Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke.

Kredsløb: for en radisse --> i kan længere nede følge med i hvordan vores radisser er vokset hen over ugerne 

Pædagogiske overvejelser 

PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:

• Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese? 

- Planteholdet er velegnet til alle målgrupper, da det er noget alle kan have en finger med i. Man kan indrette planteholdet alt efter hvad man har at gøre med i en borgergruppe. Man kan gøre det muligt at komme rundt med kørestol, hvis fysisk ikke kan gøre noget ved bedet kan man hjælpe med at observere de ting der gror i bedet, nogle kan så og pille ukrudt op. Alt dette kan justeres i niveau alt efter viden, alder og motorik. 

Naturvidenskablige kompetencer ved at holde planter  

Der er i alt 13 færdigheder der kan koges ned til 4 gennerelle kompetencer som de pædagogfaglige kan bruge som pejlemærke i deres undervisning inde for natur. 

1. Kommunikative færdigeheder= dette vil vi indrage i såningen, ved at snakke om hvad en plante har brug for, så den kan vokse (vand,sol og kuldioxid=fotosyntese). borgene /børnene får selv lov til at undersøge og observere hen af vejen hvordan planten vokser og om den trænger til vand. Vi vil tage det op som borger/børne gruppen er optaget af og koble nogle naturvidenskablige begreber på så vi udvider deres kommunikative færdigheder. 

2. Se forskelle og ligheder= se på bladet/blomsterne når planterne er ved at vokse. Form,farve,overflade, størrelse, hvordan sidder bladet på stilken. Hvordan ser frøene ud helt til at starte med og ligner de hinanden osv. 

3. Forholde sig eksperimenterende= Planter tager lidt længere tid før man kan se om der sker noget. det vi vil gøre er at eksperimentere med fotosyntesen og stille hypoteser i fælleskab med børnene. nogle planter vil få lys men ikke vand, nogle vil få vand, men ikke lys og en sidste vil både få vand og lys--> hvad vil der ske? dette skal der observeres og undersøges. 

4. praktisk- færdigsmæssigeevner= når man har gennegået de 3 øvserste processer i planteholdet ender de tilsidst med at have nogle færdigheder og viden inde for planter. De kan nu kategroisere efter forskelle og ligheder og viden om hvad der sker med planten hvis den ikke får de ting den har brug for. 

(side 183-184 i Stockholm D., & Ejbye-Ernst N. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.)

Målgruppe= social special under 18 

Forløb= borgerne skal være med til at lue og så frø. Alt efter hvordan  borgergruppen er og hvad de er i stand til, tilrettelægges forløbet. Nogle kan så, nogle kan vande, andre observere og komme med ideer. Når frøene er sået, begynder pasningen. Der skal sollys og vand til for at planten kan vokse og det skal de inddrages i. 

vi spørger ind til hvordan vejret har været og om der har været meget regn eller noget sol. De skal være med til at vurdere, om planten skal vandes eller ikke alt efter vejrforholdene (hvis man planter udendørs). Der skal hele tiden observeres, hvordan planten vokser, og om man undervejs hive en af grøntsagerne op for at følge med i hvor meget den vokser under jorden også.  

Når grøntsagerne er klar tages de op og de kan nu bruges i køkkenet hvor vi sammen kan lave et måltid→ læring om hvordan maden kommer fra jord til bord. 

Lovgivning= 

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2002/755

Stk. 4. Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.

børn kan være med til at bestemme hvilke planter der kan plantes og hvem der står for hvad, under plante processen.  

Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen.

Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.

- Pædagogen har ansvaret for at handle ind. Man kunne sagtens tage en bus ud at handle de forskellige redskaber ind så børnene også er med i bestemmelsen af hvilke planter de kunne tænke sig. Det skal inkorbereres i den daglige struktur i børnene haven at der skal ud og kigges til bedet og vandes hvis det er nødvendigt. her kan de i grupper deles op så de hver har en uge at passe planterne i. Børnene kan lære at mærke ned i jorden om den er fugtig og man kan tage en snak om vejret har været meget varmt og om det faktisk allerede har regnet. Her har børnene også et ansvar for planterne, men det er helt sikkert pædagogen der har det overordnet ansvar om tingene bliver gjort og stiller de her reflekterende spørgsmål så børne for lov at tænke over hvor de er igang med. Målet med dyrkningen er at det kan bruges til noget madlavening så den måde bortskaffes det spiselige. resterne kan laves til en form for kompost til næste gang der skal dyrkes eller gives til høns/kaniner hvis det haves i børnehaven 

Vores bed 

Vi har idag fået et højbed som vi kan plante i. Vi har luet vores bed så den er klar til at få sået nye planter. i jorden har vi blandet kompost som gødning til vores planter. 

Dette er en pubbe af en natsværmer. Her har vi taget den i et insektbur med jord og gravet den lidt ned i jorden. Torsdag d 6 juni blev pubben blev den fundet og tirsdag d 11 var den klækket og blevet til natsværmer. Vi har sat den fri efter den er klækket. Dette kan helt klart bruges til en pædagogisk aktivitet så børnene har en fornemmelse for hvordan natsværmer bliver skabt gennem fuldstændig forvandling. her kan de se med egne øjne hvordan den går fra pubbe til voksen natsværmer. 

1 uge efter vi har sået 

Radiser 

            

                                                                                 Løg 

Vandmelon 

2 uger

Solsikker 

Blomsterkarse 

Radiser 

Løg 

Vandmelon

3 uger 

Dette er vores solsikker 

3 uger gammel radisse. Man begynder at kunne se hvad det bliver til. 

hele rækken med radisser 

regrow af spiret løg. Det er begyndt at vokse højt. 

Regrow af kartoffel. Startede med at være dækket af jord og den har nu bevæget sig op til jordoverfladen. 

2 juli var vores chilier store nok til at blive plantet over i bedet med de andre. 

Vores avokado blev ikke til noget da vandet begyndte at mugne. vi har muligvis ikke fået skiftet vandet ofte nok. 

- vores vandmelon voksede rigtig hurtigt og alle frø vi såede begyndte at vokse. vi har haft vores planter i et drivhus i vindues kammen og den weekend blev rigtig varm og gjorde at vandmelonen døde. så vi ved vandmelonen kan godt lide varme, men det må ikke blive for varmt. 

vores dadel og citron begyndte aldrig at vokse. de har begge to en hård skal som kan være svær for kimen at komme igennem. vi tror derfor at vi ikke har fået slibet skallen nok til at frøet kunne bryde igennem. kan også være der ikke har været de optimale forhold men vi har prøvet at stille dem det sted hvor de kunne få mest sol, men i danmark har vi ikke mange sol timer kontra andre sydlige lande. 

Efter sommerferien 

Dette er vores forspiret løg 

Dette er vores forspiret kartoffel 

Solsikker 

Blomsterkarse 

Radiser 

Gulerod 

Plantebed efter vi har luret 

Her er det kun blomsterkarse, gulerod, radiser, løg, kartofler og solsikker der er lykkes for os. 

Radiserne har stået for længe og der er dyr der har spist af dem