Dyrehold

OPGAVE A 



Mål for dyreholdet

1. Vælg en bruger/borgergruppe

  • Indskolings alder 


Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodeses? Inddrag den læste litteratur.

Vi har et ansvar som voksne at give børn kendskab og indsigt i dyrehold. Da disse små og daglige oplevelser med høns, gør at de får et fundament for miljøforståelse og handlekompetencer. De lærer at handle ansvarsfuldt, da de får deres egne erfaringer. Og derved kan vi få en naturlig respekt for naturen, og vores afhængighed af naturen. (Didriksen)




“Det gælder både dyret selv, men også de følelsesmæssige atmosfærer, som skabes mellem børn, høns og andre væsener i haven (fx regnorme). Mens voksenrelationen til dyret ofte har fokus på pasning eller kontrol, er børnene i højere grad opmærksomme på og interesserede i det uforudsete, irrationelle og modsætningsfulde.” Der sker noget med børn når de er sammen med dyr og danner en realtion til dem som får betydning. Børn er ofte optaget af andre ting end det vi voksne ville være. Dyr giver børnene det behov for undersøgelse og eksperimentering som de meget gerne vil (Jordt Jørgensen, N. (2023). Hanedød og æggemassakre. I: Jordt Jørgensen, N., Dahl Madsen, K., Husted,

M. (red.) Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik: eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser.(s.26)



2. Hvilke mål er derfor bruger/brugergruppens læringsudbytte?


 Mulighed for at udvikle forståelse for levende organismer (S110)

-passe på

-Ansvar

-håndtere

-empati 

-hvad spiser dyret

-hvordan deres bo/bur indrettes


Forståelse for dyr i omverdenen

-Livscyklus

-biodiversitet (artsmangfoldighed)



3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelser- og læringsmuligheder? 


- Det skal være afskærmet, så der er mulighed for legitim perifer deltagelse.

- Der skal også være mulighed for berøring/håndtering, samt fodring. 

- De skal være tilgængelige, men også have mulighed for at få ro.



4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

  • fødekæde→ bålmad (spejlæg måske kyllingekød) 

  • biodiversitet→ bruge lort til gødning. hvilke dyr tiltrækkes? hvad spiser høns (madrester osv). 

  • formering (hvornår er der unger i ægget og hvordan udvikler det sig?)





5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?


  • Samarbejde 

  • håndtere dyrene stille og roligt 

  • nysgerrig→ stille spørgsmål 

  • kendskab til dyret.


Naturfaglig viden Opgave B

6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.


Æg

vi har hentet 10 stk æg og vi har fået en rugemaskine

  • rugemaskinen skal fungere som en høne, det vil sige at maskinen holder en temperatur på 37,5 grader og en luftfugtighed på 45% 

  • maskinen sørger også for at æggene bliver vendt

  • ægene skal ligge i maskinen i 21 dage +- 2 DAGE

  • Efter syv dage kan man begynde at lyse på æggene (lampen er også monteret på rugemaskinen) så man kan se, om der er begyndt at danne sig fostre i æggene.

  • De næste dage, til de klækker ud, kan du holde øje med fosteret i ægget. 











Kylling 

Tegn vi skal være opmærksomme på 

“Dine kyllinger bør være aktive i hele kyllingekassen. Hvis de klynger sig sammen i hjørnet tættest på varmelampen eller direkte under varmelampen, fryser de, så du skal flytte varmelampen tættere på. Hvis de klynger sig sammen i hjørnerne længst fra varmelampen, har de det for varmt, så du skal flytte lampen længere væk. Hvis dine kyllinger er sløve og sover med strittende fjer og hovedet puttet, har de det ikke godt. Hvis du finder blod i klatterne, skal du slå coccidiose op, da det er den mest almindelige årsag til sygdom i kyllinger. Hvis du ser kyllinger med beskidte måse eller en masse på rumpen, kan du bruge varmt vand og et håndklæde til forsigtigt at fjerne ekskrementerne, så det ikke blokerer rumpen. Dette er meget vigtigt, da en blokeret numse kan være livsfarlig. Hold øje med, hvor højt de flyver og hopper, da de er dygtige til at stikke af i denne alder. Efterhånden som de bliver ældre, kan det anbefales at lægge et tråd-låg over kyllingekasen, hvis den er åben oventil. “

https://racekylling.dk/blogs/artikler/pasning-af-kyllinger 

uge 1


  • kyllingen skal blive i æggerugeren i 24 timer efter den er klækket ud af ægget 

  • Når kyllingen er klæken har den en blommesæk, som gør den kan leve 72 timer uden vand og mad 

  • Vi skal lære kyllingen at spise og drikke ved at prikke i vandet og foderen som om vi er hæne mor der spiser 


  • Vi skal sørge for at buret er tørt og rent og varme 

  • lille hjem de første uger vil få kyllingerne til at føle sig mere trygge 



1 uge gamle – 35 grader

2 uger gamle – 32 grader

3 uger gamle – 30 grader

4 uger gamle – 27 grader

5 uger gamle – 24 grader

6 uger gamle – 21 grader


uge 2-5 

  • Holde godt øje med at det er rent ved kyllingerne 

  • De skal have alt det vand og mad de kan have (frisk). Gerne kyllingefoder da de har små næb og så er man sikker på de får den næring de skal bruge. Man kan give dem revet gullerod eller andet grønt


    Slut uge to begynder de at danne fjer men de skal stadig have varme. Giv dem en sidde pind som underholdning og øvelse til at blive voksen

  • .


uge 6-12 

  • De skal nu have et større bur og mulighed for at komme udenfor. De skal stadig have adgang til varme 

  • have adgang til ubegrænset foder 


uge 13-20 


  • man kan her begræse fordderet lidt så de bliver fodret 2 gange om dagen 

  • Husk at tage dem op jævnligt så de vænner sig til det 

  • man kan begynde at ligge redekasser frem så man forbereder dem på at være voksne høns der skal ligge æg. 

  • her man skal vælge hannerne fra 


Etablering af dyrehold

7. burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.

Varmelampe i den ene ende og i den anden ende er der foder og vand de kan tage af. de kan her selv vælge om de vil ligge under lampen eller være væk fra den. i bunden er der strøelse som består af savsmuld eller træpiller. her har kyllingerne alt de har behov for


Dette bur giver let adgang til brugerne ved at det er let tilgængeligt, men kyllingerne har også mulighed for at trække sig væk over i en af siderne. 

Læringsmuligheder 

Når buret bliver rengjort, kan man med fordel bruge det til sit plantebed.

Det mindsker også madspild, da kan kyllinger godt kan lide madrester. dette giver mulighed for at lære om økosystemet, men også hvilke gode ting dyr kan bruges til. De giver os æg som vi bruger i madlavning og på den måde får de en viden om hvor maden kommer fra. 



8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).


9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).


dag 1.
vi har været på besøg ved en hønse agler der har tilbudt og give os 10 stk æg gratis. han har informeret os om hvordan og hvorledes vi skal ruge høns ud.


dag 3.
æggene bliver lagt i rugemaskine

Find et sted indenfor, hvor du kan opstille din kyllingekasse, hvor der er isoleret og temperaturen er nogenlunde konstant. Det er også bedst at finde et sted, der er let tilgængeligt for dig, da du får brug for at se til dem hyppigt i den første måned. Gæsteværelser og bryggerser er alletiders steder at opstille en kyllingekasse til kyllinger. I de varmere måneder kan garager også være et fint sted til kassen. Men i de køligere måneder kan garager, der ikke er isoleret, have træk, og det kan ofte være svært at holde den rette temperatur.  Afhængigt af den kyllingekasse, du vælger, er det værd at overveje at lægge et gammelt lagen, en presenning, aviser eller klude under kassen for at undgå, at spildt foder, vand eller strøelse sviner dit gulvtæppe eller gulv til. Læg et lag strøelse på omkring 3-5 cm i bunden af kyllingekassen. Fastgør varmelampen på hjørnet af kassen eller på en overflade lige i nærheden eller hæng lampen over kassen, hvis du bruger en kyllingemoder, stilles den blot nede i kassen. Placer foder- og vandautomaterne i kassen væk fra varmelampen. Hvis du kan komme afsted med det, skal du sætte foder- og vandautomaterne op på små mursten, fliser, blade eller andre ting for at hæve dem lidt over strøelsen, så der ikke kommer beskidt strøelse i deres mad og vand. Sørg dog for, at kyllingerne stadig kan se foderet og vandet. Når du kommer dine nye kyllinger i kassen, det er en god ide at dyppe deres næb i vandet, så de ved, hvor det er. 




  • Ægge rugning




















Her er ægget 15 dage gammelt.
Man kan ikke se særlig meget i ægget da fosteret nu er blevet
så stor at det fylder hele ægget













Her er ægget kun 7 dage gammelt.
Her kan man se den sorte plet som er fosteret.














Dødt æg som ikke blev til et foster












Opgave D.

Uge 3 OPGAVE D  afleveres på bloggen fredag (label / etiket: dyrehold)

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

  • Vi tages med i processen fra æg til kylling. de skal være med til at lyse æggene dagligt og tage billeder af processen så vi til sidst har en model over hvordan dyret vokser inde i ægget dag til dag. —> lærer om hvordan udviklingen er og får en mere personlig tilgang til det frem for hvis man bare hang en model op i klassen hvor man kunne se den. 

  • De skal være med til at holde rent i hønsehuset, give mad og drikke samt kæle med dem. så de får en følelse af ansvar og relation til dyret 



14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.) 

  • Vi vil lyse æggene sammen med børnene, samt have modellen med kyllingens udvikling stående fremme sådan, at de altid kan kigge på den og stille spørgsmål, når de har noget, de undrer sig over. 


Kommentarer

  1. Hejsa
    Det bliver spændende hvor mange kyllinger der udklækker.
    I forhold til naturfaglige begreber - er det også helt konkrete ord knyttet til hønsehold: næb, kam, fjer, kagle, støvbade, klække, udruge osv. osv.
    Pkt. 2 - inddrag gerne den læste litteratur - eksempelvis Er dyr til børn - er børn til dyr.
    "kendskab til dyret" - hvad vil det sige / hvordan kommer det til udtryk?
    Fint med fotos der dokumentere jeres proces!
    Vh Ida

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Planter

Udviklingsprojekt