Biotop
Vi har valgt vores Biotop ved brundlund slot, det er et område hvor der både er træer, sø, græs, buske.
Planter og dyr i biotopen
Vi har i vores overvejelser valgt dyr/planter vi ikke havde kendskab til og nogle vi havde kendskab til. I vores fakta om hver art har vi skrevet nogle ting ned som borgere/børn selv vil kunne forholde sig til eller fakta som man ikke lige regnede med om arten. Vores fokus har været at lære på en sjov måde i stedet for bare at få kastet en masse fakta i hovedet på målgruppen og så har de glemt det kort tid efter.
Dyr i vores biotop
Mariehøner bliver normalt 1 år. De bider i alt fordi de er sultne og tørstige. De går i hi om vinteren i flokke, her kan man finde dem under sten, bark, græs, blade og grene i haven.
Her er en Lundsnegle. Den findes i mange farvevariationer, sneglehuset måler op 25mm. sneglen lever af plantemateriale, men regnes ikke som et skadedyr.
Lille frost måler der spiser nye udsprungne blade og blomster. Dens fjende er fugle og edderkopper. Denne larve bliver til en sommerfugl med brune farver.
bruges til at få fingre der er faldet af på igen.
De sætter sig fast på huden og suger blod.
De optager ilt gennem huden hvor vi optager ilt gennem lungerne.
Grå and
Tudse
Lådden Dueurt
Grå and
Den ligger 9-13 æg. Mest almindelig and i danmark.
Hannen kaldes også Andrik og kan genkendes ved dens grønlige hovede.
Tudse
Selvom den er en god svømmer kan den godt drukne i vand. hvis en kat slikker eller bider en tudse så begynder katten at savle rigtig meget fordi der kommer gift ud af bagkroppen på den. Den kan blive op til 20 år gammel
Husskade skaden går på jagt i fugleræde for at spise æg og unger. Skade par holder sammen året rundt,men sker det at hunnen bliver væk, kommer der hurtigt andre hunner der kæmper om hvem der skal have manden. Dette kalder man for skadebryllup.
Husskade skaden går på jagt i fugleræde for at spise æg og unger. Skade par holder sammen året rundt,men sker det at hunnen bliver væk, kommer der hurtigt andre hunner der kæmper om hvem der skal have manden. Dette kalder man for skadebryllup.
Planter i vores biotop
Ærteblomstfamilien
Vi kender bla ærter, sojsbønner og kikærter som kommer fra denne familie.
efter de er blomstret vil blomsten blive til frø efter en uge hvor den så kan smide frøene.
Den har bløde hår (børnene kan få lov at mærke).
Dens frø uldhår som gør at de kan spredes med vinden.
Dens navn betyder langhåret fordi den har disse bløde hår på sig.
Hønsenet formes som et bur
Efter 5 dage var denne mulvap spist af dyr
Denne aktivitet kan tænkes ind pædagogisk praksis da børnene er meget facineret af dyrene og ofte måske synes det er synd for det dyr der er dødt. Denne følelse kommer af at vi har tendens til at binde os til dyr og derfor er meget følsomme hvis der sker dyr noget. I denne sammenhæng er det en god måde at børnene kan få et indblik i hvad der sker med et dyr efter det er dødt og hvordan den rådner. Mange børn har ikke nogen ide om at de faktisk bliver spist af andre dyr og de døddyr er vigtig føde for andre dyr i fødekæden. Denne aktivitet vil derfor også ligge op til at tage en snak om fødekæder. børnene vil forhåbentlig efter denne aktivitet ikke se det som at det er synd for dyret at det er dødt men se det med nogle nygerrige øje at dette faktisk er føde for nogle andre der også skal have noget at leve af i naturen.
Græsfamilien
Den art der er størst. det er bla denne familien der er med til at give os hvede til hvedemel så man kan bage boller eller havre til havregryn om morgen. Nogle af disse arter bruges også når man bygger tag. nogle huse har stråtag.
Snerlefamilien
Kendes ved at dens stilk snor sig rundt. Saften fra denne plante er hvid og kaldes derfor mælkesaft fordi det ligner mælk.
laver frugten agern som er en nød. Bruges fx til at lave gulve, bordplader og møbler
vi kender måske lavendel, timian og mynte (børnene kan prøve at dufte til disse). Den har en firkantet stilk og har en kraftig duft. Blomsten ligner læber for der er to blade som overlæbe og 3 blade som underlæbe.
1. Aktiviteter på vores biotop
Rødnebur
Vi har fundet en død muldvarp på en sti vi har taget med os hen på skolen Efter 5 dage var denne mulvap spist af dyr
Denne aktivitet kan tænkes ind pædagogisk praksis da børnene er meget facineret af dyrene og ofte måske synes det er synd for det dyr der er dødt. Denne følelse kommer af at vi har tendens til at binde os til dyr og derfor er meget følsomme hvis der sker dyr noget. I denne sammenhæng er det en god måde at børnene kan få et indblik i hvad der sker med et dyr efter det er dødt og hvordan den rådner. Mange børn har ikke nogen ide om at de faktisk bliver spist af andre dyr og de døddyr er vigtig føde for andre dyr i fødekæden. Denne aktivitet vil derfor også ligge op til at tage en snak om fødekæder. børnene vil forhåbentlig efter denne aktivitet ikke se det som at det er synd for dyret at det er dødt men se det med nogle nygerrige øje at dette faktisk er føde for nogle andre der også skal have noget at leve af i naturen.
Teori
(Vi vil arbejde ud fra modellen på side 206 i natur og udeliv)
Vi starter med at ligge en hypotese om hvad der vil ske med mulvarpen.
Man kan undervejs se på forskelle og ligeheder--> hvordan forandre mulvarpen sig? observere og søge viden --> hvilke dyr spiser døde dyr
Undervejs skal man med sin nye viden komme med en konklusion og optimere hypotesen
2. Aktivitet på biotop
Natur bingo med et twist.
børnene får en tom bingo plade som de nu i grupper skal fylde ud. De skal nu ud og finde ting til de felter på deres bingo plade og klistre dem på eller sætte dem fast med lim. Hvis det er dyr skal der tages billeder af dem eller tegnes på bingopladen. Når alle grupper har gjort dette roteres pladerne rund, så man får en anden gruppes bingoplader. Man skal nu ud og finde de ting på den givne bingo plade. Dette ville gøre at man bliver optaget af andre ting end de ting man selv har fundet og får et lidt bredere indblik i planter og dyr i området
vi har lavet et forslag med ting til hvad man kunne sætte på sin bingoplade fra vores biotop
Bingopladen tages med hjem og man kigge på er der nogle ligheder og forskelle på pladerne. Er der nogle ting der går igen? og hvad hedder e ting vi egentlig har fundet. Har den en egenskabe/nytteværdi i naturen?
Teori
Vi vil udvikle børnenes naturvidenskablige kompetencer (s183)
observere= de skal kigge nøje på de ting på bingopladen da det skal tegnes detaljeret
undersøge= De undersøger de ting de vil finde og bruge på bingopladen
Kommunikere= de er i grupper og skal derfor kommunikere om det de ser og hvordan det ser ud
Stille spørgsmål= de har mulighed for at stille spørgsmål til os eller vi tager med senere som en undersøgelse for den selv
Klassificere= når vi kommer hjem med bigopladerne er der mulighed for at klassificere og artsgenkende e forskellige ting der er fundet v
Designe/planlægge= De skal selv designe deres bigoplade
Perspektivering: Hvordan kan man arbejde naturfagligt med biotopen i vinterhalvåret?Natur og udeliv side 201 - 212
- Man kan kigge på hvordan bladene forandre sig
- Nedbrydningsprocessen af blade og hvilke dyr hjælper til med denne proces
- Se på reder der kommer til synes og dyrespor i den fygtige jord/sne.
- undersøge hvor dyrene gemmer sig for at få i hi
- Hænge fuglemad op så vi kan observere fugle
Spændende biotop I har fundet - er spændt på at følge med. Sæt gerne tekst ved jeres fotos af de forskellige dyr I har fundet.
SvarSletRådneburet - vælg meget gerne en målgruppe ift. jeres biotop aktivitet. Beskriv og begrund jeres pædagogisk-didaktiske overvejelser i forbindelse med jeres aktiviteter. Formuler mål for børnenes/borgernes udbytte. Brug grundbogen til at underbygge jeres argumenter og anvend evt. en didaktisk model.
Vh Ida